Naboloppen logoNaboloppen

Betingelser

Regler og retningslinjer for leje af stand i Naboloppen

Leje af stand i Naboloppen

En stand består af en reol med 5 hylder eller en reol med 4 hylder og en bøjlestang til tøj. Reolerne måler 40 × 90 × 180 cm.

Varerne må sættes op første lejedag i løbet af åbningstiden. Lejen betales forud ved booking, med 15% salgsprovision ved afregning.

Fortrydelsesret ved køb i butik

Der er ingen fortrydelsesret når du bestiller en stand. Kommissionsvarer er uden returret, men alle varer kan fortrydes og returneres hvis de ikke har forladt butikken endnu.

På standen

Varer må kun placeres på standen. Følgende varer er forbudte:

  • Fødevarer
  • Ulovligt kopierede produkter
  • Alkohol og tobak
  • Våben og fyrværkeri
  • Farlige materialer
  • Pornografisk materiale

Varer uden prismærkning eller glemte varer vil blive placeret på et bord i butikken, hvor varen står i 14 dage og derefter tilfalder Naboloppen.

Kun Naboloppens prismærker accepteres. Intern handel mellem kunder er ikke tilladt – al handel skal foregå via kassen.

Udsalg på standen

Ved ønske om udsalg informeres personalet. Der stilles rabatskilte til rådighed (25%, 50%, 75%).

Ansvar

Du er ansvarlig for din stands oprydning. Naboloppen er ikke ansvarlig for tabte, stjålne eller ødelagte varer.

Ved brand eller vandskade er Naboloppen ikke erstatningsansvarlige, men dette kan være dækket af egen indboforsikring.

Udløb af lejeperiode

Lejeperioden fortsætter ikke automatisk. Din stand skal tømmes den sidste dag i lejeperioden.

Hvis standen ikke tømmes, vil Naboloppen tømme standen. Der vil blive opkrævet et gebyr for tømningen.

Ejendomsret

Sælgeren indestår for ubegrænset ejendomsret og ret til at råde over og sælge varerne.

Øvrige betingelser

Naboloppen forbeholder sig ret til at ændre åbningstider, lukkedage og butikkernes indretning samt til at foretage ændringer på disse vilkår.